Langagergård - Boligø A & B

I kulturlandskabet beliggende mellem Karlslunde parkvej, Mosede Landevej og motorvejen tænkes forskellige tæt bebyggede boligøer placeret i det åbne landskab.

Landskabet fremtræder i dag som et åbent og let kuperet landbrugsland med forskellige større træbeplantningsgrupper. Der eksisterer allerede på området en biologisk mangfoldighed bl.a. omkring Rørmosen, rørmoseløbet og de mindre vandhuller på Langagergårds jord. Elementer som disse, fremstår og vil fremstå som vigtige landskabelige elementer omfattet af Naturbeskyttelsesloven. For rekreativt brug vil disse biotoper understøtte og komplettere de fremtidige boligøer til gavn for bebyggelsernes beboere og kommunens borgere.

På boligøerne tænkes opført rækkehusbebyggelse efter bygningsreglementet for småhuse 1998, i 1–3 etager med en boligstørrelse mellem ca. 85 m2 og 120 m2 svarende til en samlet bebyggelse på 18.700 m2. Der er taget hensyn til en senere opførelse af ca. 43 seniorboliger, der ikke er omfattet af dette tilbud. De ca. 43 seniorboliger indgår i den samlede bebyggelsesplan på lige fod med de andre boligenheder, således at boligøen optræder som et samlet hele.

Landskabet m.v.

Transportvejen til og fra boligøerne tænkes anlagt ud til Mosede Strandvej, idet bl.a. ankomstmotivet fra denne vinkel opfattes mere smukt og eksklusivt. Der er dog, af Roskilde Amt, tinglyst adgangsservitut med forbud om anlæg af adkomstvej fra Mosede Strandvej.

Navrtræer i række beskriver forløbet og belyses svagt af Up-ligt armaturer (med bikubegitter så blænding undgås). Hvor der er mulighed for det, bevæger træerne sig udenfor rækkerne, så forløbene brydes. For at få så meget grønt ind i de smalle forløb som muligt og samtidig bryde billedet af lergruset udlægges arealet imellem træerne i en græsarmeringsten. Dette gælder også i bebyggelsens hovedtorv, der er tænkt som et samlende fællesareal for hele bebyggelsen med plads til ophold. Her er ankomst- og mødestedet med ophold på træbeklædte ’betonklodser’ i forskellig højde.

Hovedtorvet markeres af en grøn lund af tjørn, hvor træernes stammer svagt oplyses af Up-light armaturer. Tjørnene vil blomstre smukt i hvidt om foråret og om efteråret farves i gult og orange, mens røde frugter sidder til langt ind i vinteren og yndes af fuglene.

Langs med bolig/parkering etableres en 1,5 m bred sti i en lille betonsten. Den gennemløbene slyngede sti vil tillige blive belagt med denne sten. Lergrusvejene kantes langs med græs/græsarmering af en mørk brosten. Gæsteparkering tænkes udført på/i de enkelte gårdrum eller på de parkeringsarealer, der er udlagt som reserveudlæg.

Enkelte steder er der ”udkigshuller” i husrækken fra det centrale gårdrum, der giver mulighed for udkig til den omliggende natur. Disse ”udkigshuller” er også tænkt som smutveje for beboerne – en passage ud til grønningerne eller igennem bebyggelsen på tværs af sti og vejsystemet. Derved bevares samspillet mellem de forskellige grønninger, det indre gårdrum og naturen udenfor selve boligøen.

I bebyggelse er det tilstræbt at skabe et frodigt og levende udemiljø for alle aldersklasser, et udemiljø som giver beboerne en følelse af identitet og samhørighed. Der lægges vægt på foranderlighed, modsætninger og blomsterrigdom bl.a. ved at benytte enkle og få landskabstræk. Dog skal det understreges, at ethvert udeareal skal, hvis det skal opleves frodigt og smukt, passes omhyggeligt, luges, vandes osv. – især i de første år efter etableringen, så planterne får de bedste trivselsforhold.

Hvor træerne står i forbindelse med kørearealer, skal der benyttes skeletjord 5x5 m omkring stammerne, så rødderne får luft og vand.

På grønningen, der er udført som en græsslette, markeres de små private haver af hække, mens klatrende vækster danner adskillelse imellem de enkelte haver.

På selve grønningen vil en markant bøgehæk give læ og rum omkring nærlegepladsen med sandkasse, gynge og ophold, mens træer i grupper af Paradisæble giver mulighed for skygge til opholdspladser. Igen tilføres poesi i mørkets timer ved hjælp af Up-light ved træerne. Træer af Paradisæblerne indenfor nærlegepladsen og udenfor på grønningen blomstrer i hvidt og rosa om foråret og står med gule blade om efteråret og senere med et hav af frugter ligeledes yndet af fuglene. Andre steder på grønningen og mod det store landskab etableres mindre lunde til leg og skjul.

Hvor store træer ikke forvolder unødig skygge plantes fuglekirsebær, ligeledes et hvidblomstrende træ, men større end paradisæble og tjørn og igen med et smukt gult efterårsløv.

Boligø A tænkes udført som selvstændige enklaver. Hver enkel af de 3 enklaver består af ca. 32 boliger. Parkering vil forgå under den enkelte bolig. Ankomsten til den enkelte enklaves boliger foregår via et intimt gårdrum der identificerer den enkelte beboers tilhørsforhold til enklaven. Der etableres en fælleszone i det enkelte gårdrum i form af en opholdslund, hvor aktiviteter for bebyggelsens beboere kan forgå i et beskyttet og overvåget miljø. Gårdrummet skal opfattes som en gårdsplads i ordets egentlige forstand - det er gårdspladsen man kommer hjem til. Denne danner, sammen med enklaven, bebyggelsens arkitektoniske ankomstmotiv. Gæsteparkering tænkes udført på/i de enkelte gårdrum eller på de parkeringsarealer, der er udlagt som reserveudlæg.

I bebyggelse er det tilstræbt at skabe et frodigt og levende udemiljø for alle aldersklasser, et udemiljø som giver beboerne en følelse af identitet og samhørighed. Der lægges vægt på foranderlighed, modsætninger og blomsterrigdom bl.a. ved at benytte enkle og få landskabstræk. Dog skal det understreges, at ethvert udeareal skal, hvis det skal opleves frodigt og smukt, passes omhyggeligt, luges, vandes osv. – især i de første år efter etableringen, så planterne får de bedste trivselsforhold.

Boligø B tænkes udført som slyngede rækkehuse. Hver enkel ”slynge” har de højeste bygninger mod øens midte og de lavere bygninger mod landskabet. Derved sikres varierede boligtyper, hvor der kan indrettes små private opholdsarealer på terræn og eventuel tagterrasse hvis det ønskes.

Hver enkel ”slynge” har grønninger, der trækkes helt ind til bebyggelsen.

I disse grønninger etableres forskellige fælleszoner i form af fælles haver, hvor aktiviteter for bebyggelsens beboere kan forgå.

Der udføres en central grøn ankomstgade med parkering umiddelbart i/under den enkelte boligenhed. Grønningen, ankomstrummet samt fortætningen af bebyggelsen omkring ankomstgaden, er øens arkitektoniske ankomstmotiv.

Tilkørslen omfatter et system af legrusveje med et tyndt lag af skærver i overfladen med smalle, parallelle stiforløb i mindre betonsten, der er med til at definere disse i den store sammenhængende grusflade. Belysning af tilkørselsveje og gårdspladser foreslås at være armaturet Stjernekasteren, der fås i forskellige højde - et armatur der som en lysende streg er meget retningsgivende og uden blænding.

Hvor træerne står i forbindelse med kørearealer, skal der benyttes skeletjord 5x5 m omkring stammerne, så rødderne får luft og vand.

Tilkørselsvejen anlægges i asfalt kantet af en mørk granitbrosten. Vejen er lavtliggende i forhold til det omgivende terræn markeret af lavt klippede bøgehække, så vejen får lidt hulvejskarakter.

I enklaven er boligerne beliggende omkring en ’gårdsplads’ i lergrus med et tyndt lag af skærver i overfladen med smalle, parallelle stiforløb i en lille betonsten (som fra Modulserien), der er med til at samle gårdsrummet. Det midterste område markeres af en grøn lund af tjørn, hvor træernes stammer svagt oplyses af Up-light armaturer (med bikubegitter, så blænding undgås) så hver gårdsplads kendetegnes af sit eget træ. Tjørnene vil blomstre smukt i hvidt om foråret og om efteråret farves i gult og orange, mens røde frugter sidder til langt ind i vinteren og yndes af fuglene.

Gårdspladsen er ankomst- og mødestedet med ophold på træbeklædte ’betonklodser’ i forskellig højde, mens en 1,5 m bred sti i samme betonsten forløber langs med bebyggelsen.

På grønningen i græs markeres de små private haver af hække mens espalier med klatrende vækster danner adskillelse imellem de enkelte haver.

En markant bøgehæk giver læ og rum omkring nærlegepladsen med sandkasse, gynge og ophold, mens træer i grupper af paradisæble giver mulighed for skygge til opholdspladser. Igen tilføres poesi i mørkets timer ved hjælp af Up-light ved træerne. Paradisæblerne indenfor nærlegepladsen og udenfor på grønningen blomstrer i hvidt og rosa om foråret og står med gule blade om efteråret og senere med et hav af frugter ligeledes yndet af fuglene.

Ud mod det store landskab etableres mindre lunde af pil til leg og skjul.

Hvor store træer ikke forvolder unødig skygge bl.a. langs med tilkørselsvejen plantes fuglekirsebær, ligeledes et hvidblomstrende træ men større end paradisæble og tjørn og igen med et smukt, gult efterårsløv.

Husene

Husene opføres som et klassiske engelske rækkehuse i maksimalt tre etager med tæt kontakt til de grønne omgivelser og naturen. Husene er placeret på en landskabsplint der ligger ca. 1 meter over omliggende terræn. Plinten afgrænser boligøen fra det omkringliggende landskab. Selve ankomstvejen og de dermed tilstødende gårdrum følger det eksisterende terræn. Dette naturlige terrænspring udnyttes i den enkelte bolig til en forskydning af niveauerne internt i det enkelte hus som et ”split-level”.

Ved ankomsten til huset parkeres bilen under selve huset. Gennem vindfanget med tilstødende gæstetoilet, bevæger man sig en halv etage op i husets dagligstue, der ligger på terræn med grønningen udenfor. Her lukkes naturen og lyset direkte ind med direkte kontakt til sin egen lille private have. Samtidig er der mulighed for at drage nytte af den store fælles grønning. Køkken/alrummet er beliggende endnu en halv etage oppe med tilknyttet pulterrum. Denne centrale placering sikrer en tæt kontakt med stuen og husets øvrige værelser. Værelserne er forsynet med bad og toilet i deres umiddelbare nærhed.

Trappen som forbinder de enkelt rum er husets rygrad, nerve og boligens ”kommunikationsrum”. Igennem rummets ovenlys kan der kigges stjerner og følelsen af kontakt med himlen er umiddelbar. Dette dobbelt høje rum tjener desuden som boligens naturlige ventilationsprincip, da ovenlyset kan åbnes og på den måde skabe den samme naturlige konvektion, som de gamle Maurere udnyttede til at køle deres huse under sydlige himmelstrøg. I koldere perioder vil rummet have den omvendte effekt, da der vil kunne akkumuleres varme gennem sollysets indtrængen i vinter-, forårs- og efterårsmånederne. Denne filosofi er husets bæredygtige og ressourceoptimerende idé. Huset er planlagt således, at vejret, himlen, solen og naturen kan observeres indefra.

Facaderne vil fremstå i lysegule tegl i moderne udformning. På første sal er facaderne mod gaden udført med et tilbagetrukket vinduesparti. Et markant lysningsparti udført i trælister giver her husets sin identitet og nærhed. Denne listebeklædning er videreført som beklædning i indgangspartiet og garagen. Ved dette indgangsparti, vil der ligeledes være afsat plads til renovation.

Konstruktive hovedprincipper

Hver enkelt bolig udføres med lodrette lejlighedsskel der understøtter etagedækkene og stabiliserer husene på tværs. Parallelt med facaden etableres 2 langsgående stabiliserende indervægge. Husene etableres således med ”åbne” facader.

Husene har forskudt planløsning med intern trappeforbindelse.

Tagkonstruktionen udføres med vandret etagedæk med opbygget tagkonstruktion.

Matrikulær opdeling m.v.

Der planlægges salg af andels- og/eller ejerboliger med matrikulær opdeling iht. lovens krav herom.

Bruttoarealoversigt for de enkelte boliger

Boligtype 1 : 84 m2

Boligtype 2 : 98 m2

Boligtype 3 : 120 m2

Samlet bruttoareal:

18.700